Player FM - Internet Radio Done Right
Checked 23d ago
Lisätty four vuotta sitten
Sisällön tarjoaa Bogbrevkassen. Bogbrevkassen tai sen podcast-alustan kumppani lataa ja toimittaa kaiken podcast-sisällön, mukaan lukien jaksot, grafiikat ja podcast-kuvaukset. Jos uskot jonkun käyttävän tekijänoikeudella suojattua teostasi ilman lupaasi, voit seurata tässä https://fi.player.fm/legal kuvattua prosessia.
Player FM - Podcast-sovellus
Siirry offline-tilaan Player FM avulla!
Siirry offline-tilaan Player FM avulla!
Kuuntelemisen arvoisia podcasteja
SPONSOROITU
D
Decisions, Decisions
Join Mandii B and Weezy WTF as they navigate the evolution of their podcasting journey in this candid and hilarious episode of “Decisions, Decisions.” Reflecting on nearly a decade of bold conversations, the duo opens up about the challenges and triumphs of rebranding their iconic show, previously known as “WHOREible Decisions.” Dive into their reasoning behind the name change, their growth as individuals, and the dynamics of creating space for nontraditional relationships and personal self-love. This episode features thought-provoking discussions on societal norms, reclaiming identity, and the complexities of managing a brand that champions inclusivity while addressing the limitations of media algorithms. From celibacy and creative reinvention to navigating life changes and unconventional lifestyles, Mandy and Weezy offer raw, unfiltered takes that will keep you engaged and inspired. Follow the hosts on social media Weezy @Weezywtf & Mandii B @Fullcourtpumps and follow the Decisions Decisions pages Instagram @_decisionsdecisions Don't forget to tag #decisionsdecisions or @ us to let us know what you think of this week's episode! Want more? Bonus episodes, merch and more Whoreible Decisions!! Become a Patron at Patreon.com/whoreibledecisions See omnystudio.com/listener for privacy information.…
Bogbrevkassen #18 - True Crime - del 1
Manage episode 294966677 series 2919707
Sisällön tarjoaa Bogbrevkassen. Bogbrevkassen tai sen podcast-alustan kumppani lataa ja toimittaa kaiken podcast-sisällön, mukaan lukien jaksot, grafiikat ja podcast-kuvaukset. Jos uskot jonkun käyttävän tekijänoikeudella suojattua teostasi ilman lupaasi, voit seurata tässä https://fi.player.fm/legal kuvattua prosessia.
Hvorfor er True Crime så fascinerende? En gruppe kollegievenner vil starte en True Crime læseklub og ønsker anbefalinger til bøger, hvor det psykologiske aspekt og efterforskningsdelen er i højsædet. True Crime bliver ofte forbundet med mord og seriemordere. Men genren kan så meget mere. Følg med når Lea og Ole, dykker ned til den kriminelle underverden og endevender genre True Crime. Vi kigger på vigtige klassikere fra bibliotekets magasin og kommende klassikere med høj litterær kvalitet. Hvad sker der i lokalsamfundet eller i en familie efter et mord og hvad foregår der i hovedet på en morder? Vi kommer også omkring økonomisk svindel, Silicon Valley, Me Too og uopklarede historiske mordsager. Alt dette og meget mere kan du høre i denne første del af vores True Crime episode. Anden del udkommer om en uge. Se anbefalingerne på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-18 Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Ole Dissing, Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på info@ltk.dk.
…
continue reading
68 jaksoa
Manage episode 294966677 series 2919707
Sisällön tarjoaa Bogbrevkassen. Bogbrevkassen tai sen podcast-alustan kumppani lataa ja toimittaa kaiken podcast-sisällön, mukaan lukien jaksot, grafiikat ja podcast-kuvaukset. Jos uskot jonkun käyttävän tekijänoikeudella suojattua teostasi ilman lupaasi, voit seurata tässä https://fi.player.fm/legal kuvattua prosessia.
Hvorfor er True Crime så fascinerende? En gruppe kollegievenner vil starte en True Crime læseklub og ønsker anbefalinger til bøger, hvor det psykologiske aspekt og efterforskningsdelen er i højsædet. True Crime bliver ofte forbundet med mord og seriemordere. Men genren kan så meget mere. Følg med når Lea og Ole, dykker ned til den kriminelle underverden og endevender genre True Crime. Vi kigger på vigtige klassikere fra bibliotekets magasin og kommende klassikere med høj litterær kvalitet. Hvad sker der i lokalsamfundet eller i en familie efter et mord og hvad foregår der i hovedet på en morder? Vi kommer også omkring økonomisk svindel, Silicon Valley, Me Too og uopklarede historiske mordsager. Alt dette og meget mere kan du høre i denne første del af vores True Crime episode. Anden del udkommer om en uge. Se anbefalingerne på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-18 Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Ole Dissing, Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på info@ltk.dk.
…
continue reading
68 jaksoa
Kaikki jaksot
×Har du også svært til at finde tid og overskud i hverdagen til at læse de svære, tunge klassikere, som du altid havde tænkt, at du skulle læse? Det har Anne i hvert fald, så hun har skrevet til Bogbrevkassen, for hun mangler medrivende og overskuelige klassikere, der er lidt nemmere at få ind i en travl børnefyldt hverdag. Derfor har Bogbrevkassens Minna og Henrik sat sig for at finde alle mulige slags klassikere. De korte, de lange, de nye og de gamle, men fælles for dem alle er, at de ikke er tunge og tørre, men dramatiske, smukke og overraskende læseoplevelser, du vil huske resten af dit liv. Så lyt med og få klassikerne med ind i den travle hverdag! Bestil bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-63-faengende-klassikere Medvirkende: Minna Haddar og Henrik Simoni. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.…
Midt i rummet på Stadsbiblioteket bugner udstillingsreolen lige nu af bøger, der er lette at kaste sig over. For måske er din læselyst forsvundet ind i travlhed, træthed, efterårsvejret eller andre udfordringer med at læse, for eksempel ordblindhed. Bogbrevkassens Ole, Agnete og Frederikke har sat sig for at finde bøger der er lettere, tyndere, mindre, sjovere og pænere end de fleste. Der er både romaner, fagbøger, digte, tegneserier, noveller og læselet-udgivelser, der kan gribes og læses af selv den trætteste hest. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-62-laeselyst-og-ordblindhed Medvirkende: Ole Dissing, Frederikke Clauson-Kaas og Agnete Schepelern. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Lyt med på SoundCloud ved at klikke på linket her på siden eller lyt der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Så er alle igen kommet hjem fra sommerferien... men hvad har sommerens bedste læseoplevelse mon været? Det er Ole nysgerrig efter at spørge resten af holdet bag Bogbrevkassen om, så han har igen grebet mikrofonen og sendt den på tur gennem biblioteket – fra kollega til kollega. Så lyt med og kom med rundt i bibliotekets kroge og hør om sommerens bedste læseoplevelser! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-61-sommerens-bedste-laeseoplevelser-2024 Medvirkende: Ole Dissing, Emilie Bessing, Henrik Simoni, Minna Haddar, Lise Roest-Madsen, Patrick Ranfelt, Marie Theilmann, Agnete Schepelern. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
1 Bogbrevkassen #60 - Klassikerspecial: Storbyen 1:08:24
1:08:24
Toista Myöhemmin
Toista Myöhemmin
Listat
Tykkää
Tykätty
1:08:24Hvordan lever man i en storby, når fristelserne står på hvert gadehjørne, når man ikke har penge at leve for, eller når ens elsker aldrig kommer hjem, fordi nattens barer aldrig lukker? Bogbrevkassens Emilie og Henrik kaster sig i dette specialafsnit over tre klassikere, der alle udforsker storbyen. Lyt med, og gå på opdagelse i de smalle gyder, i fristelserne og ikke mindst i faldgruberne. Podcasten er baseret på arrangementet 'Klassikersalon - Storby og Eksistens'. Se og bestil bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-60-klassikerspecial-storbyen Medvirkende: Emilie Bessing & Henrik Simoni. Redigering: Emilie Bessing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Mette plejede at give sig i kast med alt fra de skønlitterære hylder, fra klassikere til romantiske romaner, men med tiden har Mette fundet ud af, at hun har brug for et godt plot, for at holde sig til læseilden. Derfor er Bogbrevkassens plotbegejstrede litteraturformidlere Minna og Emilie gået i studiet for at give Mette bud på bøger, hvor fortælleglæden og det velturnerede plot er i højsædet. Snakken kommer både forbi myter fra oldtiden, det ydre rum og anti-læse-shaming og snobberi. Så lyt med, når jagten går ind på den gode historie! Se og bestil bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-59-et-godt-plot Medvirkende: Minna Haddar & Emilie Bessing Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Er sommerferien der, hvor man bare skal sluge den ene pageturner efter den anden - eller er det måske en gylden mulighed for at stoppe op og læse noget, man ikke normalt ville læse? Noget der får en til at tænke anderledes, føle anderledes og måske leve anderledes? Bogbrevkassens Agnete og Henrik anbefaler gode læseoplevelser til sommerferien. Der er både selvhjælp, tegneserier og masser af bøger om livet og de store spørgsmål, som der er tid til at reflektere over, når arbejdet lægges på hylden og der skal læses i æbletræets skygge. Se boganbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-58-sommerlaesning-2024 Medvirkende: Agnete Schepelern & Henrik Simoni. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med på her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
1 Bogbrevkassen #57 LIVE - Kend din læsesmag 1:06:49
1:06:49
Toista Myöhemmin
Toista Myöhemmin
Listat
Tykkää
Tykätty
1:06:49Er du til stærke karakterer, smukke sætninger eller et fantastisk plot? Hvordan sætter du egentlig ord på, hvad der gør en læseoplevelse særligt stor, eller hvad der gør, at du aldrig liiige fik læst en bestemt bog færdig? Denne gang er Bogbrevkassen gået live. Ole, Henrik og Emilie snakker om værktøjer og et ordforråd som kan gøre dig klogere på din læsesmag - og samtidig giver de dig et overflødighedshorn af anbefalinger og inspiration, så du måske finder bøgerne, der passer til lige nøjagtigt din læsesmag! Se listen over de anbefalede bogtitler her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-live-57-kend-din-laesesmag Medvirkende: Emilie Bessing, Ole Dissing & Henrik Simoni. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk.…
1 Bogbrevkassen #56 - Nye formater 1:00:50
1:00:50
Toista Myöhemmin
Toista Myöhemmin
Listat
Tykkää
Tykätty
1:00:50Kender du det, når bøger eksperimenterer med fortæller og format? Når der f.eks. indgår breve, journaler, togbilletter eller sågar powerpoints i en bog, eller når bogen bogstaveligt talt er udformet på en overraskende måde? Den slags bøger kender Jan, vores lytter, som er på jagt efter flere bøger, der leger med format og fortællerposition. For, som Jan skriver i sit brev til Bogbrevkassen: det er, når det er vellykket, enormt givende. Det er vi i Bogbrevkassen meget enige i, og derfor er Ole, Patrick og Emilie gået i studiet for at give Jan, og alle jer andre lyttere, en masse anbefalinger af format-eksperimenterende bøger. Så lyt med på en engageret snak om legesyghed, alvor, psykologiske thrillere, filosofiske klassikere, Kinder Penguin og spørgsmålet om, hvordan litteratur måske kan give os lidt større indsigt i andre menneskers sind. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-56-nye-formater Medvirkende: Emilie Bessing, Ole Dissing & Patrick Ranfelt Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Vores lytter Søren vil rigtigt gerne give sin kone en læseklub i gave, men han er i tvivl om, hvad de skal læse? Derfor har Bogbrevkassens Minna, Henrik og Agnete kastet sig over at hjælpe Søren. De har fundet en masse bøger, der er rørende, tankevækkende og ikke mindst fantastiske at snakke med andre om. Lyt med og bliv inspireret – og måske får du selv lyst til at være med i en læseklub! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-55-gode-boeger-til-laeseklubben Medvirkende: Minna Haddar, Henrik Simoni & Agnete Schepelern. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Er du bange for, at du gik glip af de bedste læseoplevelser fra 2023? Bare rolig, Bogbrevkassens Minna og Henrik ser tilbage på bogåret 2023 og udvælger deres absolutte bedste læseoplevelser. Og traditionen tro får Bogbrevkassen fint besøg af kultur- og bibliotekschef Søren Mørk Petersen, som med begejstring beriger os med sine bedste læseoplevelser fra det forgangne år. Lyt med og bliv inspireret! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-54-aarets-boeger-2023 Medvirkende: Søren Mørk Petersen, Minna Haddar & Henrik Simoni. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
I sidste afsnit af Bogbrevkassen anbefalede tre vise børnebibliotekarer julebøger til hele familien – men vi synes ikke de voksne skulle snydes for anbefalinger af læsegodter til juletiden. Denne gang handler det ikke som sådan om julebøger for voksne, men simpelthen om bøger, der er gode at læse i julen. Line, Minna og Emilie har sat sig til rette foran mikrofonen med brændte mandler, nissehuer og masser af gode bøger til jer lyttere. Der er både bøger til jer helhjertede julehunde og bøger til jer, der godt kan få nok af kanel, glimmer og bjældeklang. Så fyld øregangene med knas, gode tips til at gøre julen til din egen og anbefalinger af bøger fulde af gys, idyl, familiedrama og livsklogskab. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-53-julelaesning-voksne Medvirkende: Line Stentoft-Larsen, Minna Haddar & Emilie Bessing. Redigering: Emilie Bessing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
I dette afsnit anbefaler vi vinter- og julebøger til hele familien. Tre vise børnebibliotekarer er dukket op med deres bedste læsegaver til den kolde, men også søde juletid. Så mens Ole går i køkkenet og forbereder julegodter anbefaler Jane, Julie og Frederikke bøger fyldt med kulde, sne, nisser og julemænd. Der er masser af hygge og magi, en smule nostalgi og et enkelt julegys. Og mon ikke der også lister sig en sang ind undervejs. God fornøjelse og god december. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-52-juleboeger-til-hele-familien Medvirkende: Jane Birkman, Frederikke Clauson-Kaas, Julie Scott Georgesen, Ole Dissing Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
1 Bogbrevkassen #51 - Billedbøger til børn og voksne 1:01:03
1:01:03
Toista Myöhemmin
Toista Myöhemmin
Listat
Tykkää
Tykätty
1:01:03Bogbrevkassen har fået det måske bedste lytterbrev nogensinde. Det mener i hvert fald Sophie og Christina, der er i studiet hos Lise. Ida har skrevet til bogbrevkassen, for hun er blevet besat af billedbøger. Derfor efterspørger hun flere perler med poesi, humor og vidunderlige illustrationer, som både taler til voksne og børn. Det er et emne, som virkelig giver børnebibliotekarerne julelys i øjnene, så Christina og Sophie strør om sig med favoritter. Her er store fortællinger med få ord, eksistentielle overvejelser, skovpingviner og håb. Og så kommer der såmænd også lige et par tips til Statsministeren. Se alle anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-50-det-glemte-bibliotek Medvirkende: Lise Roest-Madsen, Christina Madsen og Sophie Fuglesang Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Hvorfor husker vi nogle forfatterskaber, når andre går i glemmebogen? Og hvordan bærer man sig overhovedet ad med at opstøve de oversete mesterværker fra historiens gemmer? Bogbrevkassens Henrik, Ole og Emilie slår på tromme for bøger og forfatterskaber som de synes fortjener mere opmærksomhed og hylder de forlag og ildsjæle, som arbejder for at udgive værker, vi slet ikke vidste, at vi elskede. Som noget særligt har vi i dette afsnit et interview med forfatter Sara Alfort. I hendes bog 'Damer der var for meget' prøver hun lige præcis at rette projektørlyset mod en række modige skandinaviske kvinder, der, på trods af deres kamp mod samfundets konventioner, er blevet glemt af historien. Medvirkende: Emilie Bessing, Ole Dissing, Henrik Simoni & Sara Alfort. Redigering: Emilie Bessing & Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-50-det-glemte-bibliotek Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk.…
Holdet bag Bogbrevkassen giver dig deres bedste læseoplevelser fra sommeren Så er alle igen kommet hjem fra sommerferien... men hvad har sommerens bedste læseoplevelse mon været? Det er Ole nysgerrig efter at spørge resten af holdet bag Bogbrevkassen om, så han har igen grebet mikrofonen og sendt den på tur gennem biblioteket – fra kollega til kollega. Så lyt med og kom med rundt i bibliotekets kroge og hør om sommerens bedste læseoplevelser! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-49-sommerens-bedste-laeseoplevelser-2023 Medvirkende: Ole Dissing, Lise Roest-Madsen, Patrick Ranfelt, Line Stentoft-Larsen, Trine Marie Munk Ulleriks, Emilie Bessing, Henrik Simoni, Marie Theilmann, Mads Hansen & Minna Haddar. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Har du også fået sved på panden bare af at tænke på Marcel Prousts 4500 sider lange værk 'På sporet af den tabte tid'? Bare rolig, Bogbrevkassens Line og Henrik elsker nemlig Proust og guider dig glædeligt igennem værkets kringelkroge, overraskelser og madeleinekager. Lyt med og bliv klædt på til at kaste dig ud i en af litteraturens udødelige klassikere, der helt sikkert vil ændre dit liv! Bestil bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-48-klassikerspecial-paa-sporet-af-proust Podcasten er baseret på arrangementet 'Klassikersalon - Marcel Proust'. Læs om den næste Klassikersalon her: https://www.lyngbykultur.dk/klassikersalon-lyst-og-lngsel-d-21-nov Medvirkende: Line Stentoft-Larsen & Henrik Simoni. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Hvad er en god højtlæsningsbog og hvad er det egentlig højtlæsning kan? Bogbrevkassen har inviteret eksperter i studier. Det skal nemlig handle om “Højtlæsningsbøger for hele familien”. Julie og Frederikke har taget en stak højtlæsningsbøger med fra øverste hylde. Vi kommer godt rundt i genrerne. Der bliver både hyggeligt og uhyggeligt, spændende og sjovt. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-47-hoejtlaesning-hele-familien Medvirkende: Frederikke Clauson-Kaas, Julie Scott Georges, Ole Dissing Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Bogbrevkassen giver dig de bedste bøger til sommerferien Så er det sommerferie, og så er der endelig tid til at læse. Men det skal også være godt, når der endelig er tid. Derfor guider Bogbrevkassens Lise og Minna dig igennem de bedste bøger til sommerferien, både de tankevækkende fagbøger, den lette bog til poolen, eller en klassisk thriller om falske identiteter. Lyt med og bliv inspireret til hvad du skal læse i sommerferien. Læs anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-46-sommerlaesning Medvirkende: Minna Haddar & Lise Roest-Madsen. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Bogbrevkassen har fået et fantastisk lytterbrev fra Ida, som, pga. både hjernerystelse og depression, har lidt strenge krav til bogvalget: det skal være lydbøger, og de skal helst tage hende til en anden verden. Derfor har Bogbrevkassens Minna, Henrik og Ole fundet både klassikere, fagbøger, biografier og krimier, som enten kan tage hende med til andre verdensdele, til andre tidsperioder eller måske bare ind i et filmisk univers. Lyt med og bliv inspireret! Find bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-45-lydboeger-fra-en-anden-verden OBS! Alle bøger til Ida kan findes på eReolen. Medvirkende: Minna Haddar, Henrik Simoni og Ole Dissing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Har du det også mærkeligt med at læse bøger om kulde og sne, når solen skinner udenfor? Lea har sendt et brev til Bogbrevkassen, for hun er årstidslæser. Hun elsker nemlig at læse bøger, der passer til årstiden, ligemeget om træerne udenfor er kolde og nøgne eller tunge af syrenens duft. Men hvilke bøger skal hun lige fordybe sig i, når foråret får verden til at blomstre på ny? Det forsøger Bogbrevkassens Line, Emilie og Marie at svare på, når de anbefaler gode bøger, som i den grad lægger op til at blive læst i forårssolens forventningsfulde skær. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-44-foraar-i-luften Medvirkende: Emilie Bessing, Marie Theilmann og Lise Roest-Madsen. Redigering: Emilie Bessing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.…
Kom med når Bogbrevkassen dykker ned i spion- og spændingsgenren med alt hvad det indebærer af hemmelige agenter, efterretningstjenester, politiske skandaler, whistleblowers, statshemmeligheder og fortrolige kilder. Emilie, Mads og Ole tager dig med rundt i genrens mange kringelkroge og anbefaler både pageturnere, personlige beretninger og hyggespænding. Som noget helt særligt har vi i dette afsnit et interview med journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen der var forbi biblioteket med sin aktuelle bog “Spion blandt venner”. Hans anbefaler sine favoritter indenfor spion- og spændingsgenren. Stort tak til Hans Davidsen-Nielsen for at ville være med. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-43-gaar-undercover Medvirkende: Ole Dissing, Emilie Bessing, Mads Hansen og Hans Davidsen-Nielsen. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
Hvordan samler man årets bøger? Er det ved hjælp af salgstal eller gode anmeldelser? Nej, årets bøger er selvfølgelig dem, vi selv elsker. Det er de bøger, vi slet ikke kan få nok af og bare må fortælle dig om. Bogbrevkassens Line og Minna guider dig gennem deres bedste læseoplevelser fra 2022, og som ekstra krymmel på kagen får de besøg af ny kultur- og bibliotekschef Søren Mørk Petersen, der med kæmpe formidlerhjerte deler ud af sine læsehøjdepunkter fra det forgangne år. Se anbefalingerne her:https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-42-aarets-boeger-2022 Medvirkende: Søren Mørk Petersen, Line Stentoft-Larsen & Minna Haddar Redigering: Emilie Bessing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
Bogbrevkassen har fået et skønt brev fra Mikkel, som godt kan lide at læse store, medrivende fortællinger med både dybe indsigter og vidt udsyn, men han går også tit i stå i de bøger, han går i gang med. Derfor har Ole, Henrik og Emilie været på jagt på biblioteket efter bøger, der forhåbentlig kan vække Mikkels læselyst til live igen. Vi kommer blandt andet omkring en historisk roman med masser af lus og kropsvæsker, en velfortalt livsfortælling fra 1950'ernes Harlem om en mand splittet mellem de lovlydiges lejr og skurkenes lyssky baggårde, og så får Mikkel ovenikøbet to medrivende klassikere med på vejen. Lyt med og få alle vores forslag til gode bøger med store rejser både i det indre og det ydre! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-41-paa-rejse-i-det-indre-og-ydre Medvirkende: Emilie Bessing, Ole Dissing & Henrik Simoni Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
Gæt med når Patrick, Emilie og Ole løfter sløret for Lyngbys læsesmag. I denne liveudgave af Bogbrevkassen har vi inviteret publikum til at quizze med om Lyngbys læsesmag og der er store overraskelser undervejs. Vi afslører hvilke bøger der ligger helt i top på Lyngbys læseliste. Er vi mest til krimi eller kærlighed? Selvhjælp eller sundhed? Politik eller showbiz? Nyt eller gammelt? Hvad bliver der henter fra kælderen og hvad er det egentlig med Vejle? De tre entusiastiske formidlere anbefaler lignende bøger på baggrund af quizzens svar. Lyt her og gæt med undervejs Læs anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-live-40-hvad-laeser-lyngby Medvirkende: Patrick Ranfelt, Emilie Bessing, Ole Dissing Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
Bogbrevkassen har fået et brev om de antikke myter – kan vi mon finde moderne genfortællinger, så det ikke bliver så støvet? Ja, dét kan vi! Det vrimler simpelthen med mytologisk stof i moderne romaner fra både ind- og udland. Vi finder myterne på efterskolen, i Mississippi, i Nordsverige og såmænd også i dødsriget. Det bliver ældgammelt og super friskt, for myterne lever og sprudler løs i vidt forskellige stilarter og romaner. Læs anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-39-alle-tiders-myter Medvirkende: Minna Haddar, Lise Roest-Madsen & Marie Theilmann Redigering: Dissing & Bessing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
Så er det endnu en gang tid til Faglitterær Festival, og derfor kaster Bogbrevkassens Emilie, Henrik og Line sig ud i et væld af forskellige faglitterære bøger for at hylde alle de ting, faglitteraturen kan. Vil du sanse verden på en ny måde, vil du bruge data til at se, hvordan verden virkelig hænger sammen, eller vil du lære at tilberede din mad med en god portion kærlighed – så har faglitteraturen en bog til dig! Se vores anbefalinger her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-38-alt-godt-fra-faglitteraturen Læs mere om Faglitterær Festival her: https://www.faglitterærfestival.dk/ Medvirkende: Emilie Bessing, Henrik Simoni & Line Stentoft-Larsen. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, iTunes/Apple podcast, på www.lyngbybib.dk eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
Hvad har sommerens bedste læseoplevelse været? Det er Ole nysgerrig efter at spørge resten af holdet bag Bogbrevkassen om, så han har grebet mikrofonen og sendt den på tur gennem biblioteket – fra kollega til kollega. Hvilken bog læste vi for at slå tiden ihjel i flyveren? Hvilken bog var god at læse på stranden? Kom med rundt i bibliotekets kroge og hør om sommerens bedste bøger! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-37-sommerens-bedste-laeseoplevelser Medvirkende: Ole Dissing, Emilie Bessing, Henrik Simoni, Patrick Ranfelt, Anton Juul, Lise Roest-Madsen, Aske Tolsgaard, Marie Theilmann, Minna Jørgensen Haddar & Line Stentoft-Larsen. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
I dejlige korte mini-afsnit giver Bogbrevkassen hver uge i juli vores lyttere gode bøger med på ferien, så bogen matcher rejsen I sidste afsnit af Bogbrevkassens sommerspecial er Aske og Minna kørt i sommerhus. De har fået postkort fra Nina der skal i sommerhus på Bornholm og gerne vil have gode bøger med. Heldigvis er der skrevet mange gode romaner der foregår dér hvor der ellers aldrig sker noget, i sommerhuset. Der er lykke og lyse nætter, sand i skoene og strandskaller i lommerne. Sommerhuset er barndommens land hvor alle somre smelter sammen til én og tiden bliver flydende og uformelig. Men som altid er der en bagside, og der kommer mørke ting frem, når man er isoleret med familien i en 40kvm træhytte. Det bliver smukt, solbagt og konfliktfyldt. Find anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-sommerspecial-36-i-sommerhus Medvirkende: Minna Jørgensen Haddar & Aske Tolsgaard. Redigering: Minna Jørgensen Haddar. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
I dejlige korte mini-afsnit giver Bogbrevkassen hver uge i juli vores lyttere gode bøger med på ferien, så bogen matcher rejsen I dette afsnit af Bogbrevkassens sommerspecial snører Lise og Emilie vandrestøvlerne og drager ud på vandretur i Sorgenfri Slotspark. Bogbrevkassen har nemlig fået et postkort fra Eva, som skal på vandreferie i Sydengland. Mens fuglene pipper, åen risler og kanoerne driver forbi, anbefaler de bøger, der er ideelle at tage med i vandrerygsækken. Der bliver både plads til en poetisk kærlighedserklæring til et bjerg, en pittoresk spændingsroman fra den engelske hede og en roman, der kaster et nyt lys på en af Englands helt store historiske skikkelser. Find anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-sommerspecial-35-paa-vandretur Medvirkende: Lise Roest-Madsen & Emilie Bessing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
I dejlige korte mini-afsnit giver Bogbrevkassen hver uge i juli vores lyttere gode bøger med på ferien, så bogen matcher rejsen. I denne uge af Bogbrevkassens sommerspecial er Patrick og Ole taget ind til hovedstaden for at være tæt på kulturen. De skal nemlig anbefale bøger til Jens, der skal på en rigtig kulturrejse - nærmere bestemt skal han til Bayreuth for at høre Wagners operaer. Vi skal derfor på en rejse rundt i Europas historie og endda også ud på en tidsrejse. Det bliver alt fra let og legende til komplekst og uforståeligt. Men mest af alt bliver det fremragende! Find anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-sommerspecial-34-paa-kulturrejse Medvirkende: Patrick Ranfelt & Ole Dissing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
I dejlige korte mini-afsnit giver Bogbrevkassen hver uge i juli vores lyttere gode bøger med på ferien, så bogen matcher rejsen. I første afsnit af Bogbrevkassens Sommerspecial er Anton og Henrik taget ud til fuglesang i Sorgenfri Slotspark for at give boganbefalinger til Gertrude. Hun skal nemlig på afslapningsferie på den græske ø Lesbos, og få øer er så synonyme med noget, som Lesbos er med den kvindelige kærlighed. Derfor går Bogbrevkassen tilbage til rødderne i det antikke Grækenlands erotiske digte og rejser frem til en nutidig fortælling om to piger, der lærer sig selv og kroppen at kende igennem venskabet. Kærligheden og kropsvæskerne strømmer på tværs af årtusinder! Find bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-sommerspecial-33-paa-lesbos Medvirkende: Anton Juul & Henrik Simoni Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
Bogbrevkassen byder på smagsprøver fra lyrikkens land Har du heller ikke lige knækket koden til de der digte? Har du også opgivende lagt en digtsamling fra dig, fordi den simpelthen var for kringlet? Vores lytter Carsten mangler en indgang til lyrikkens lidt for ofte lukkede land. Derfor guider Bogbrevkassens Emilie, Lise og Henrik dig igennem, for at vise at lyrikken kan meget mere, end du tror. Den kan syde og boble af vrede, den kan være et omkvæd man kan synge med på, eller den kan give dig lyst til at tage ud i skoven. Lyt med og bliv betaget af lyrikkens mange former! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-32-lyrik-mixtape-0 Medvirkende: Emilie Bessing, Lise Roest-Madsen & Henrik Simoni. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
I anledning af Videnskabsår22 dykker Bogbrevkassens Patrick, Emilie og Henrik ned i alle de forskellige måder, hvorpå litteraturen har forsøgt at forstå os selv og vores plads i den store, vide verden. Vi kommer helt tilbage til den antikke digter Lukrets, der har skrevet et stordigt om naturens inderste bestanddele. Vi kommer med på videnskabskvinders rejse, når de undersøger verden uden at efterlade sig spor. Og vi møder et alfabet, der løber helt løbsk, når det begynder at lave bomber. Til fælles for alle bøgerne er en kæmpe nysgerrighed og en forundring over den verden, der hele tiden viser nye sider af sig selv. Så kom med når litteraturen går på opdagelse! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-live-30-dystopier Medvirkende: Patrick Ranfelt, Emilie Bessing & Henrik Simoni. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, på Lyngbybib.dk, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.…
Der var plads til både hygge og uhygge, da Bogbrevkassen LIVE løb af stablen med temaet Dystopier Vi optog Bogbrevkassen LIVE d. 1. april, for at sende et svar ud til vores lytter Hanne, der har efterspurgt nogle gode dystopiske fortællinger. Bogbrevkassens formidlere kom vidt omkring og fandt både bøger med sommerfugle, der fortæller dig om døden, en klump ler, der bliver levende, og en mystisk glasvæg, der lige pludseligt er der fra den ene dag til den anden. Men bare rolig, Bogbrevkassen LIVE bød også på en masse hyggelige og sjove indslag, som du også kan få en bid af i podcasten. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-31-videnskabens-fortaellinger Medvirkende: Minna Jørgensen Haddar, Henrik Simoni & Aske Tolsgaard. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Teknisk troldmand: Luhr Løvdahl Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts med dette link.…
Hvor er far henne? Ida venter sit første barn, og har spist sig igennem alt den nyere moderskabslitteratur, der har hittet de seneste sæsoner. Men hvad med den kommende far – hvad skal han læse? Podcastpanelet tæller i dette afsnit to fædre og en mor, som troligt går på jagt efter bøger, der både kan forberede den snart nybagte far på en ny tilværelse og ikke mindst give ham en virkelig god læseoplevelse imens. Og hvad venter der ham så? Frustrationer, afmagt, tvivl, banaliteter, gentagelser, gentagelser, gentagelser? Måske. Men måske finder vi også magien og poesien netop her? Og hvad vejer egentlig mest, en nyfødt baby eller Knausgaards Min kamp? Mød fædrene der slår til, ikke slår til og dem, der bare slår i puden, når vi leder efter faderskabet i litteraturen! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-29-faderskab Medvirkende: Minna Haddar, Aske Tolsgaard og Ole Dissing. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna, Silja og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts med dette link.…
Euforisk forelskelse, kærlighedsfrustrationer og digital dating Er du ved at få nok af den forbandede kærlighed? Er det ikke bare irriterende, når alle er forelskede, mens du selv har knas i kærlighedslivet? Eller hungrer du bare efter et godt kærlighedsdrama? Lige meget hvordan du har det med den kærlighed, tør vi godt sige at du ikke er alene! Der er altid bøger at spejle sig i, og der er nok at tage af, når det kommer til kærlighedens mysterier. I anledning af Valentinsdag giver Bogbrevkassens Emilie og Henrik deres råd til hvad du skal læse om kærlighed, anti-kærlighed, om lykkelige og knapt så lykkelige forelskelser. Det bliver til en tour de force ned ad kærlighedens litterære vildveje, og der er både plads til at sukke over romantiske forviklinger og lufte frustrationerne over den evige idé om tosomhedens lykke. Se anbefalinger på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-28-kaerlighedens-vildveje-valentinsspecial Medvirkende: Emilie Bessing og Henrik Simoni. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna, Silja og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts med dette link.…
Hvem er Abekongen og hvordan smager udødelige ferskner? Det er blevet 2022 og Bogbrevkassen er tilbage med smuk og sær litteratur til det nye år. I dette afsnit besvarer vi et spørgsmål fra en låner der gerne vil have en bid af verdenslitteraturen. Nærmere bestemt vil Cilie gerne kende klassikere som ikke er fra Europa eller USA. Patrick og Minna løfter blikket og skuer ud i en verden af bragende fed klassikerlitteratur fra oldtiden til 2020, fra Kina til Indien, Japan og Argentina. Godt nytår! Se anbefalinger på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-27-verdenslitteratur Medvirkende: Minna Haddar og Patrick Ranfeldt. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Minna, Silja og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts med dette link.…
Udlængsel, eksistentiel havregrød og en bedstemor med morderisk slag i. Anton drømmer om at komme til Irland, men hvad kan han bruge som litterær rejseinspiration? Bogbrevkassen tager både til Dublin, Cork og langt ud på landet, når Aske, Henrik og Emilie giver irske læsetips. Der diskes blandt andet op med en medrivende klassiker fyldt med passion og intriger, en litterær flugt fra byens menneskemylder til den ensomme tilværelse på landet og en spændingsmættet og humoristisk fortælling om en ældre dame, som ved en fejl slår en ubuden gæst ihjel med et helligt relikvie. Det bliver til en snak der kredser om tilhørsforhold og social arv, men også om udlængsel og rejselyst. Se anbefalinger på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-26-litteraturen-gaar-til-irland Medvirkende: Emilie Bessing, Henrik Simoni og Aske Tolsgaard. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Silja og Ole på info@ltk.dk. Du kan lytte til vores podcasts i Soundcloud, Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts med dette link.…
Bogbrevkassens lytter Sarah efterspørger bøger med hovedpersoner eller bipersoner fra LGBTQ+-miljøet. Det har sat gang i researchen for Lea og Patrick. Og hvor fandt de meget godt! De giver deres bedste bud på en ny læseoplevelse, når de kommer forbi alt fra graphic novels, Young Adult-romaner, bekendelseslitteratur og litterære klassikere – og dødedags-apps, glemte kys, forfinede sjæle og trekantsdramaer i Hong Kong. Lyt med til et afsnit af Bogbrevkassen, der både handler om glæden ved at læse og ved at være repræsenteret. Se anbefalinger på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-025-lgbtq Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Patrick Søgaard. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Silja og Ole på info@ltk.dk.…
Anna har læst en masse, men er nysgerrig efter at lære sin læsetype bedre at kende og blive mere skarp på hvilke bøger hun skal gå efter. Det kommer Lise og Silja med bud på. Snakken går fra bøger der er henkastet lækre, til bøger hvor man sidder med tilbageholdt åndedrag. Bøger med historier der væver skæbner sammen, bøger om forfattere og om dem der ikke vil forstyrres og lader telefonen ringe ud. Vi dykker ned i sindets gemmekroge og kigger ind bag gardinet på det moderne menneskes skyld og skam og vi tager til parterapi fra helvede. Vi runder en fiktiv ekspedition til Sydpolen er er enige om at dem der er gode til at finde på, gerne må skrive historien. Se anbefalinger på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-24-skarpe-samtidsromaner-og-forfattere-i-hobetal-0 Medvirkende: Lise Roest-Madsen, Silja Attrup, Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Silja og Ole på info@ltk.dk.…
I Bogbrevkassen anbefaler vi bøger på baggrund af de læserbreve vi får. Det gør vi ikke denne gang. Til gengæld har vi en Festival lige om hjørnet. Derfor har vi inviteret Mischa og Sophie i studiet til en snak om Faglitterær Festival 2021, som skydes i gang den 3. oktober for børnene og den 6. oktober for de voksne. Vi fremhæver nogle af de bøger der er på programmet og kommer forbi alt fra ålemysteriet og #metoo til gidseldrama og gedetestikler. Og på Faglitterær Festival for børn svinger vi vejen forbi store maskiner, små insekter og virkelig dårlige opfindelser. Så lyt med og få inspiration til din næste læse- og liveoplevelse. Se anbefalingerne på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-special-faglitteraer-festival Læs mere om festivallen her: https://www.lyngbybib.dk/ff Medvirkende: Mischa Schulze, Sophie Fuglsang, Aske Tolsgaard. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Silja og Ole på info@ltk.dk.…
Galoperende biblioteksriddere, et erotisk møde med papyrus, sydindiske kunstbiblioteker og noget om hvordan man altså ikke bestiller to øl på spansk. Biblioteket brænder og Lea og Aske forsøger at samle de glødende stumper sammen til en bunke boganbefalinger, når Bogbrevkassen går den antikke planke ud i denne Golden Days-special. Med udgangspunkt i det sagnomspundne og nedbrændte bibliotek i det antikke Alexandria skal vi nemlig tale om videnstab og brændte bøger. Det fører os omkring alt fra bogbusser i Lisbjerg til kyniske break-up mails, ligesom vi inspicerer samlerens og samlingens natur. For hvad er meningen med offentlige registre og biblioteker – er det ikke bare en illusion, at bilde sig ind, at man kan indordne verdens kaos i alfabetisk rækkefølge? Og hvorfor droppede Lea timerne i oldtidskundskab til fordel for sløje nachos på den lokale? Se anbefalinger på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-23-det-braendende-bibliotek-golden-days-special Medvirkende: Lea Fløe og Aske Tolsgaard, Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Silja og Ole på info@ltk.dk.…
Gåekstremister, Danmarks første influencer, og erkendelsen af, at det er svært at sende småkager til en verdenskrig. Hør med, når Silja og Lea giver læsetips til Sophienholm kunsthals leder og andre gå-interesserede. Bliv klogere på en gammel bog, der søger naturens, menneskets og litteraturens vildskab, rolige gåture i japanske forstæder, en gammel dame, der vandrer til havet med en talende prærieulv, og andre mennesker, der af store og små årsager ser lyset i at hoppe i de gode sko og vandre afsted. Det bliver en snak om at følges i ånden, at se med andre øjne, at øjne muligheder, at søge vildskab, at stoppe strømper og læse Shakespeare - og ikke mindst om hjorte i papmache og en virkelig sød, vandrende influencermor fra 1936. Link til Sophienholms udstilling: GÅ https://sophienholm.dk/gaa Se anbefalinger på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-22 Medvirkende: Lea Fløe og Silja Attrup, Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Silja og Ole på info@ltk.dk.…
Denne omgang af Bogbrevkassen byder både på fremragende bøger og fornemt besøg. Bibliotekschef Jeppe Bjørn gæster nemlig studiet med attachetasken fuld af anbefalinger. Vi starter med Michel Houellebecqs seneste roman "Serotonin", som med sit groteske og tankeprovokerende plot beskriver en moderne mand, der på alle tænkelige måder er i krise. Derfra kommer vi til danske Søren R. Fauths rasende og grænseoverskridende digtsamling "Moloch", som handler om at være offer for utroskab. Og vi ender ved Stefan Zweigs novellesamling "Amok", der dvæler ved kærlighedens forrykte former. Og så er der endda masser af andre anbefalinger undervejs! Rigtig god fornøjelse. Se anbefalingerne på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-21 Medvirkende: Jeppe Bjørn og Patrick Søgaard: Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på info@ltk.dk.…
Alberte er kørt død i romaner og efterlyser gode bøger, man bliver lidt klogere af – uden at man falder i søvn undervejs. Så Patrick og Lise har plukket underholdende og tankevækkende bøger fra hylderne med faglitteratur. Og der var hit på hit. Vi kommer nemlig både til mesterskaber i mindeatletisme, ud i de amerikanske skove og ind bag kulisserne hos en psykolog. Vi møder pleasere, præstationskultur og æbletræernes ven ørentvisten. Og så lærer vi at dyppe tørklædet i guld og håbe på det bedste. Se anbefalingerne på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-20 Medvirkende: Lise Roest-Madsen og Patrick Søgaard. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Silja og Ole på info@ltk.dk.…
Vi fortsætter True Crime touren. Lea og Ole har fået et brev fra en gruppe venner, der vil starte en læseklub med True Crime. Vi kommer vidt omkring i en genre, der deler generøst ud af både tålmodige efterforskere, drabelige historier og psykologisk indsigt. Hør om at grave i kilder, hvor en kriminel underverden og parallelsamfund dukker frem. Bliv klogere på de øverste kendislag, hvor et tragisk dødsfald bliver allemandsret og opføres som operette. Og kom helt tæt på en sag, der trækker tråde helt indenfor Lyngby bibliotekets egne mure. Heldigvis slutter vi et godt og sommerdejligt sted og en skovsnegl kigger forbi. Se anbefalingerne på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-19 Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Ole Dissing, Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på info@ltk.dk…
Hvorfor er True Crime så fascinerende? En gruppe kollegievenner vil starte en True Crime læseklub og ønsker anbefalinger til bøger, hvor det psykologiske aspekt og efterforskningsdelen er i højsædet. True Crime bliver ofte forbundet med mord og seriemordere. Men genren kan så meget mere. Følg med når Lea og Ole, dykker ned til den kriminelle underverden og endevender genre True Crime. Vi kigger på vigtige klassikere fra bibliotekets magasin og kommende klassikere med høj litterær kvalitet. Hvad sker der i lokalsamfundet eller i en familie efter et mord og hvad foregår der i hovedet på en morder? Vi kommer også omkring økonomisk svindel, Silicon Valley, Me Too og uopklarede historiske mordsager. Alt dette og meget mere kan du høre i denne første del af vores True Crime episode. Anden del udkommer om en uge. Se anbefalingerne på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-18 Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Ole Dissing, Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på info@ltk.dk.…
Hvordan bliver man klog på sig selv som læser? Og hvordan sætter man ord på hvad en god bog er? I denne episode deler Lea og Lise ud af tips og tricks til, hvordan man bliver bevidst om sin egen læsesmag og på den måde slipper for at spilde tiden på bøger, der ikke rigtig rammer plet. Det handler om læseglæde og om at huske lysten og droppe pligten, men også om genlæsning, læsetvillinger, forandringsblindhed og Helle Helles karklud. Der er naturligvis også masser af boganbefalinger og anekdoter fra bibliotekslivet undervejs. Lyt med og bliv klogere på dit eget læseliv og husk: der findes måske ikke en læser til enhver bog, men der findes helt sikkert en bog til enhver læser. Se anbefalingerne på www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-17 Medvirkende: Lise Roest-Madsen og Lea Fløe Christensen, Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på info@ltk.dk.…
I denne uge har lytteren Martin skrevet til os i Bogbrevkassen for at få inspiration til romaner, der handler om éneren og mønsterbryderen. Lise, Silja og Patrick har derfor gravet i bogsamlingen og fundet en rund håndfuld romankarakterer, der er fulde af gåpåmod og visioner. I bogsnakken kommer vi forbi et af de helt store værker fra den danske litteraturkanon, henover den danske verdensstjerne der blev glemt og videre ud i den store verden, hvor vi møder unge mennesker der bryder med ophav og samfundsnormer. Vi snakker om romankarakterer der viser, hvad det vil sige at være en mønsterbryder. Og om medrivende historier, der har sat sig i kødet på os - bittersøde bøger, der skærer i hjertet, samtidig med at de giver mod og livslyst i en tid hvor verden synes et vakuum og handlerummet begrænset. Se anbefalingerne på www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-16 Medvirkende: Lise Roest-Madsen, Silja Attrup og Patrick Søgaard. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på info@ltk.dk.…
Klæder bukser overhoved nogen? Kan man være for velklædt? - og hvorfor er den kimono så rørende? I dette afsnit er tøj meget mere end blot forfatterens genvej til sine karakterers personlighed. I masser af nye og gamle bøger spiller tøjet en større og ganske interessant rolle – lige fra tøjkriser, kønsidentitet og gaver til den alt for udfordrende kjole, mormønstre og tøj til folk, der ikke ser ud som flertallet. Lea og Marie anbefaler løs og læser op fra overraskende, gribende og underholdende nedslag i romaner, fortællinger og andre litterære herligheder. Se anbefalingerne på www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-15 Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Marie Theilmann. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen…
1 Bogbrevkassen #14 - Science Fiction og Fantasy for begyndere, entusiaster og eksistentialister 45:24
Hvorfor er det fedt, at en dam bag en gård også er et ocean? Hvad skal vi med klonede kostskoleelever? Og hvorfor kan de dyr, folk rider på ikke bare være rigtige dyr? Og hvad har det hele med guldfisk og tryllestave at gøre? I dagens afsnit af Bogbrevkassen har en garvet læser sat sig et læsemål for 2021: at læse mere Sci-fi og Fantasy. Men hvor skal hun begynde? Bogbrevkassens Lea allierer sig med sin kollega Thomas – for Thomas har slet ikke nok i virkelighedsnære skildringer – og Science Fiction og Fantasy kan virkelig noget, ikke kun som underholdning, men også som læsning, der gør os klogere på hvem vi er. Hør med når Thomas og Lea dykker ned i de to vilde genrer og anbefaler klassikere såvel som helt nye bøger, hvor alt bogstaveligt talt kan ske – eller kan det? Se anbefalingerne på https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-14 Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Thomas Hansen. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Hvorfor er det så vigtigt med læsning? Det og meget mere får du svar på i denne udgave af Bogbrevkassen. Det skal handle om børns læsning og læselyst. For hvad kan man selv gøre for at få gang i læselysten og hvordan kan biblioteket hjælpe? Ole har kaldt op til Frederikke og Johanne, to af vores gode kollegaer fra børnebiblioteket, der rundhåndet deler ud af deres viden og erfaringer, når det handler om børns læsning. Kan man f.eks. læse på en mælkekarton og er skærme kun noget fanden har skabt? Og hvad med lydbøger? Hvad kan de bruges til? Lyt med og find ud af hvor, hvornår, hvor meget og ikke mindst hvad man skal læse. Der er nemlig også masser af boganbefalinger især til børn på mellemtrinnet og et par stykker til de voksne. Se anbefalingerne på https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-special-faa-gang-i-dit-barns-laeselyst Medvirkende: Frederikke Clauson-Kaas, Johanne Pasgaard og Ole Dissing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Cilie har skrevet til bogbrevkassen fordi hun gerne vil inspireres til at læse i genren magisk realisme. En genre der har sit udspring i latinamerikansk kultur og fortælletradition, men har bredt sig langt op i det kolde nord. Silja og Ole ringes ved over en skypelinje mellem Østerbro og Kongens Lyngby og snakker sig frem til flere fælles boganbefalinger om middelalderlige gavtyve og magiske fortællinger fra det kolde lysende nord. Vi kommer forbi anbefalinger fra en perron hvor årstal går i dialog og vi rejser ud i verden hvor der åbenbarer sig små sprækker med magi i en ellers stram og tilsyneladende kedelig hverdag. Tiden og verden er ikke målbar og ordentlig, hverken hos den magiske realismes moder, Elena Garro, eller hos japanske Murakami, der udover sit smukke trebindsværk IQ84 også skriver om en uhyggelig bibliotekar i en bog der er forbudt at læse for børn. I en virkelighed hvor coronaen huserer kommer vi også med et litterært indspark i form af en bog om bøger der muterer med uanede litterære konsekvenser til følge. Tænk engang! Se anbefalingerne på https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-13-magisk-realisme Medvirkende: Silja Attrup og Ole Dissing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen…
2020 var et godt bogår og i denne udgave af bogbrevkassen snakker vi om vores største læseoplevelser blandt de bøger der udkom i 2020. Der er korte og lange bøger, rørende, rystende, smukke og sjove. Bøger der har fået os til at dirre og grine. Bøger der gjorde os lidt klogere på aktuelle temaer som krænkelser og overgreb, bøger der åbnede den store verden og det gamle Danmark. Vi har dvælet ved naturbeskrivelser og fine genstande i en japanske genbrugsbutik og nynnet med på højskolesange. Så lyt med og få inspiration til din næste læseoplevelse. Se anbefalingerne på https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-special-aarets-romaner-2020 Medvirkende. Silja Attrup og Lise Roest-Madsen. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Stress, betablokkere, angst, præstation, kram, kærlighed, forelskelse og så dybe indåndinger. I denne udgave af Bogbrevkassen kigger vi indenfor i de unges liv, deres hoveder og deres sind. Vi har fået et brev fra gymnasielæreren Hanne, der ønsker sig gode læseoplevelser sammen med sin niece på 16. Laila og Silja kommer med masser af anbefalinger til de unge, om de unge. Det bliver til en snak om den til tider svære ungdom, når hjertet er en elpisker og overfladen krakelerer. Lyt med og hør hvad ungdomslitteraturen kan sige den voksne læser og hvilke voksenromaner unge kan have glæde af. Se anbefalingerne på https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/podcast-bogbrevkassen-12 Medvirkende: Silja Attrup og Laila Heskjær Myrwick. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Det er gået op for Carsten at han læser ret ensidigt og har en lang liste af hvide, midaldrende mænd på sit læse-CV. Han har derfor bedt Bogbrevkassen om hjælp til få udvidet sin læsehorisont. Lyt med og find ud af hvad Silja og Ole har fundet frem af gode læseoplevelser med det lille og måske sprængfarlige benspænd, at de kun må anbefale kvindelige forfattere. Det bliver både kønt og uskønt, frastødende og tiltrækkende, når kold hud og kropsvæsker blander sig med epidemier og elektrochok. Heldigvis kigger solen også forbi. Se anbefalingerne på https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/podcast-bogbrevkassen-11 Medvirkende: Silja Attrup og Ole Dissing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Det myldrer med nye og nyere bøger om at være småbørnsmor. Om trummerummet, rastløsheden, kærligheden, morkroppen og meget mere. Det er ærligt, rørende, sjovt og ikke mindst er det en adgang direkte ind i moderskabet for en far, der gerne vil forstå. Se anbefalingerne på https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/podcast-bogbrevkassen-10-moderne-moedre Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Lise Roest-Madsen. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Hvad er det med myter? Oldgamle historier med store, svulstige dramaer i – men også et solidt historieskelet, forfatterne hiver frem igen og igen. Dagens brev kommer fra Ida, der efterspørger nyere bøger, der er skrevet over myter. Lea og Marie tager med hver deres hhv. skeptiske og begejstrede tilgang til myter udfordringen op og dykker ned i aktuelle bøger med masser af myter, medmenneskelighed og moderne prøvelser. Dagens afsnit indledes med nyt fra natbordene. Medvirkende: Marie Theilmann, Lea Fløe Christensen. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.…
I dagens afsnit tager vi fat i den intense ungdom og ser på alle de unge, famlende, tvivlende, dramatiske forelskede stemmer, der er i bøgerne. Afsnittet er en del af Golden Days festivalen, der i år har temaet “Forever Young”. Der er kikstede sekter, sexede somre, tunge bryster og bestsellende bænkevarmere, når ungdomstiden genbesøges i bøgerne. Det er sjovt, og det er dybt alvorligt. Lyt med når der stenes, leves i nuet, tvivles og ventes på, at livet går i gang. Både i bøger til unge, men i høj grad også i nye og gamle romaner til voksne er de unge stemmer stærkt repræsenterede. Ungdommen er en intens fase med flere spørgsmål end svar, flere knuste hjerter end balancerede parforhold; ungdommen er godt romanstof. I bedste brevkassestil tester Aske og Lea, om karaktererne i de enkelte bøger, kan hjælpe hinanden i ungdommens eviggyldige kriser og problemer. Medvirkende: Aske Tolsgaard og Lea Fløe Christensen, Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Susanne går og mangler bøger der ikke er så lange. Er det muligt at få en hel læseoplevelse selvom koncentrationen svigter? Ja - det drejer sig bare om at finde en historie der er kort nok. Selvfølgelig skal den også være medrivende, dyb, uforglemmelig og måske endda være en klassiker indenfor novellegenren eller én fra de helt nye kortprosagenrer. Bogbrevkassen er denne gang rykket udenfor i Sorgenfri slotspark, hvor fuglefløjt og nysgerrige ænder blander sig. Medvirkende: Silja Attrup og Aske Tolsgaard, Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Hvad er en god feriebog? En swimmingpool på forsiden er et af forslagene i dagens særudgave, hvor der ikke er noget læserbrev, men hvor Lea har taget VIRKELIG mange bøger med - både for folk, der bare vil hyggelæse med et smil på læben og folk, der gerne vil høre store, dragende fortællinger. Medvirkende: Lea Fløe og Silja Attrup, Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen…
En læser er blevet begejstret for naturen via DRs smukke, nye naturdokumentarer. Nu vil han gerne også læse om naturen. Men hvad er egentlig en naturbog? I dette afsnit dykker Lise og Lea fra hver deres hjemmekontor ned i naturbogens mangfoldighed og anbefaler både faglitteratur, romaner og tilmed haiku! Det kommer bl.a. til at handle om muld, sex og forfald – humlebikromosomernes spidsfindigheder og hovedløse regnorme. Og da dagens læserbrev kommer fra en læser, der ikke er genrekonservativ, anbefales også en moderne, litterær genre, der ikke har form som en bog. De to dedikerede litteraturformidlere kommer også omkring nogle af forårets spritnye romanudgivelser, der bl.a. har med 2. Verdenskrig, folk, der venter på verdens undergang, og levende ler at gøre. Se alle titlerne her https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/podcast-bogbrevkassen-7-naturboeger-og-nye-boeger-til-natbordet Find i øvrigt mange flere naturboganbefalinger https://www.lyngbybib.dk/nyheder/anbefalinger/velkommen-til-naturbiblioteket-vores-natur-paa-dit-bibliotek Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på info@ltk.dk. Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Lise Roest-Madsen. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Boggaver til Michael og alle vores lyttere. En nødudgivelse. Aske har inviteret Lea Fløe aka litterær Kirsten Giftekniv ind til en snak om bøger til vores lytter Michael, der føler sig distraheret af alt larmen. Michael vil væk fra fake news og overfladiske nyheder og ind i litteraturen og fordybelsen. Han vil gerne læse noget man bliver klogere af. Det kommer til at handle om en tyrkisk livstidsfange, en hvidvask og en forsvunden læser. Der bliver også anbefalet sportslyrik og viceværtsdigte. Det er lavpraktisk lyrik om trappevaskeri og så er der det fodboldformede digt. Der er noget om flueskidt og biller i skoven, som Michael helt sikkert ikke vil læse. Men det er der garanteret andre, der vil. Medvirkende: Lea Fløe og Aske Tolsgaard. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Palmesus, sungazing, kokovarisme, borgerkrig, frivillig indespærring, venskab, krige, kærlighed og korruption er nogle af de emner dagens anbefalinger tager op. Eddy og Henry har gennem årene rejst en masse men har nu besluttet at drosle ned af hensyn til klimaet. Men hvad stiller man op med sin udlængsel? Man rejser selvfølgelig i litteraturen! Lyt med når Lise og Silja finder bøger frem som er så medrivende at man glemmer, man sidder hjemme i sofaen. Turen går fra Kabakon i Tysk Ny Guinea til Luanda i Angola, fra Afghanistan til Kairo i Egypten. Se de anbefalede titler på lyngbybib.dk/bogbrevkassen. Medvirkende: Lise Roest-Madsen og Silja Attrup. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Genlæsningsglæde, immigrationspolitik, kloge krager, døden, dropbox og muldvarpe er nogle af de emner, dagens boganbefalinger tager op. Marie er småbørnsmor og holder af tankevækkende historier i et godt og flot sprog. Men ikke mindst mangler hun bøger, der er overskuelige og kan læses midt i en travl og ofte træt hverdag. Og hvad skal man læse lige nu, hvis man holder af gode historier om naturen? Hør med her, hvad Lise og Lea har i dagens omgang af Bogbrevkassen - og se de anbefalede titler på lyngbybib.dk/bogbrevkassen. Medvirkende: Lise Roest-Madsen og Lea Fløe Christensen, Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Må jeg ikke nok læse noget, jeg kan grine af? Gymnasielæreren Christoffer efterspørger muntre letvægtsromaner til sin aftenlæsning efter en lang dag med hektisk hverdagsliv, ugidelige elever og deprimerende nyheder fra tv’et. Er svaret tragikomiske ægteskabsromaner med moderne og rådvilde mænd? Lyt med og bliv også klogere på hvilken rørende roman, der sætter en 15-årig i vild affekt på en badestrand på Mallorca og hvilken betagende forfatter fra en vestsjællandsk stationsby, der åbnede en helt nye læseverden for en ung bibliotekar in spe. Medvirkende: Silja Attrup og Aske Tolsgaard, Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen…
I denne udgave af Bogbrevkassen tænker Aske tilbage på en livsnydende måge på Aarhus havn og Lea anbefaler konkrete og eksistentielle havbøger til en kaptajn der keder sig med Moby Dick. Aske får også lov til at ae en lækker bog, der står på Leas yndlingsbibliotekshylde – bøger om bøger. Se de anbefalede bøger på lyngbybib.dk/bogbrevkassen. Medvirkende: Aske Tolsgaard og Lea Fløe, Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen…
I denne første udgave af Bogbrevkassen anbefaler Lea og Silja klassikere til håbefulde Anna som er kommet galt afsted med en klassikermusten og derfor bliver ordineret fire styks klassikere til tiden, som er medrivende, nødvendige og sætter varige læsespor i sjælen længe efter. Se de anbefalede bøger på lyngbybib.dk/bogbrevkassen. Medvirkende: Lea Fløe og Silja Attrup, Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen…
Tervetuloa Player FM:n!
Player FM skannaa verkkoa löytääkseen korkealaatuisia podcasteja, joista voit nauttia juuri nyt. Se on paras podcast-sovellus ja toimii Androidilla, iPhonela, ja verkossa. Rekisteröidy sykronoidaksesi tilaukset laitteiden välillä.